Gå til indhold
Mazda6 får 5 nye stjerner af EuroNCAP

Pressemeddelelse -

Mazda6 får 5 nye stjerner af EuroNCAP

Mazda6, som oprindeligt blev lanceret i 2013, opnåede de maksimale 5 stjerner, da den blev crashtestet af organisationen EuroNCAP i 2013. Nu er den faceliftede og opdaterede Mazda6, der blev lanceret tidligere i år, også blevet testet og har ligeledes opnået 5 stjerner, selvom kravene for at opnå de 5 stjerner i mellemtiden er blevet skærpet betragteligt. 

Det betyder, at den beholder det sikkerhedsfradrag i registreringsafgiften, som den hele tiden har haft.

Den nye Mazda6 har et stort udvalg af aktive sikkerhedssystemer som standardudstyr i samtlige modelvarianter. Systemerne inkluderer blandt andet en adaptiv fartpilot, vejbaneassistent, skiltegenkendelse og blindvinkelalarm.

I selve crashtesten imponerer Mazda6 med en fremragende beskyttelse af både voksne passagerer (95%) og børn (91%) og opnår også flotte resultater hvad angår fodgængerbeskyttelse og sikkerhedssystemer.

Kategorier

Kontakt

Jannik Olsen

Jannik Olsen

Pressekontakt PR Manager +45 26 31 88 37

Relateret materiale